Den måler ca. 12 km x 7 km, hvilket er på størrelse med Manhattan Island. Hele dette område, som engang var fast land, kollapsede indad efter et af de største udbrud i historien.
Fakta om Santorini-kalderaen
Klipperne omkring calderaen rejser sig op til 300 meter over havets overflade, og landsbyer som Oia og Fira ligger helt ude på kanten. I mellemtiden falder havbunden til omkring 385 meter i midten.
Calderaen omfatter fem store landmasser: hovedøen Thera (Santorini), Therasia, Aspronisi og de centrale vulkanske øer Nea Kameni og Palea Kameni. Det er resterne af en ø, der engang var hel, og som blev sprængt i stykker af et vulkanudbrud.
Den nuværende caldera blev dannet under det minoiske udbrud omkring 1600 f.v.t., en af de kraftigste vulkanske begivenheder i menneskets historie. Det omformede regionen og inspirerede muligvis myten om Atlantis.
Santorini er en del af Hellenic Volcanic Arc, en kæde af aktive og slumrende vulkaner, der strækker sig over det sydlige Ægæerhav. Selve calderaen ånder stadig, og fumaroler og dampåbninger på Nea Kameni er tegn på fortsat underjordisk aktivitet.
Dets sidste registrerede udbrud var i 1950, en relativt lille begivenhed, der føjede til Nea Kamenis kuppel. I dag overvåger forskere området nøje for tegn på fremtidig aktivitet.
Calderaen er en såkaldt "Decade Volcano", hvilket betyder, at den studeres indgående på grund af dens historie med destruktive udbrud og dens nærhed til menneskelige bosættelser. Det er også et geologisk kulturarvssted, som er anerkendt af IUGS.
Øen har oplevet mindst fire store calderakollaps i løbet af de sidste 350.000 år, udløst af store plinianske udbrud (de dramatiske askesøjler, der engang gjorde himlen sort i hele regionen).
Meget af Santorinis barske skønhed kommer fra dens vulkanske oprindelse. Strande som Red Beach og Perissa får deres slående farver fra lag af lava, aske og mineralrige sten, der er aflejret under gamle udbrud.
